Om os

Hvem er Erik Sørensen Vin?

Erik Sørensen Vin er en kvalitetsbevidst og anerkendt vinhandel med både online- og butikssalg til B2B, B2C og HoReCa. Vores mission er at give danskerne muligheden for at drikke god vin fra producenter, der brænder for den vin, de laver. Vi er passionerede omkring vin og ønsker at dele den passion med andre gennem gode vinoplevelser, personlig rådgivning og højt serviceniveau. Vi er den foretrukne vinformidler for en lang række anerkendte restauranter og virksomheder samt tusindvis af privatkunder.


Købmandssønnen Erik Sørensens karriere nåede både at omfatte skibsproviantering og opstart af et par iskagefabrikker, før han i 1956 startede en vinimport fra sin tobaksforretning i Hellerup. Erik Sørensen blev på mange måder en pionér, og han lærte blandt andet danskerne at drikke de store Bordeaux-vine. Han kørte selv på indkøbsrejser til Frankrig, hvor hans lille Fiat 600 sås parkeret foran de store vinslotte.


Da danskerne op igennem 1960’erne for alvor begyndte at drikke vin, opkøbte Erik Sørensen fade fra forskellige importører, som selv aftappede vinen i Danmark. Det var på daværende tidspunkt et lovkrav, at danske importører skulle tappe fra fadene over på flaske selv. Da lovkravet blev ophævet efter indtrædelsen i EF i 1972, var Erik Sørensen blandt de første til at importere slotsaftappet vin på flasker, og han blev på den måde en frontløber inden for vinens verden i Danmark.


Det er i den ånd vi nu har lanceret et nyt vinabonnement, som er mere end blot vin. Erik Sørensen Vin ønsker at hjælpe danskerne til at blive endnu klogere på vin i et marked med mange valgmuligheder. Vores formål er at sikre, at du som forbruger finder frem til den vinstil du foretrækker, samtidig med at du nemt og problemfrit modtager vin hver måned.


Erik Sørensen Vin er i dag en virksomhed bestående af knap 30 medarbejder der hver dag arbejder for at sikre et højt kvalitetsniveau hele vejen rundt. Mød vores medarbejdere HER