2015 Château de Diusse, Pacherenc du Vic-Bihl, Frankrig

2015 Château de Diusse, Pacherenc du Vic-Bihl, Frankrig

Normalpris DKK 150,00 Tilbud

Pacherenc du Vic-Bihl er en appellation med vægt på søde vine i et lille område af Gascogne i det sydvestligste Frankrig. Vinene er lavet på de senthøstede druer Petit- og Gros Manseng, der når at tørre godt ind før høsten og dermed opnår en højere sukkerkoncentration. Efter en kort maceration presses druerne langsomt. Mosten flyttes på tønder, hvor den alkoholiske gæring starter. Den stoppes vha. kulde, når sukker-syre balancen er, som den skal være.

Vinen er utrolig delikat med intens smag og vidunderlig kompleksitet. Den er rig på aroma og slutter langt og elegant. Duften er indbydende med sød citronskal, noter af hvide blomster og tørrede frugter, og sødmen i smagen balanceres perfekt af en frisk syre.

Området ligger ved foden af Pyrenæerne og påvirkes af sin nærhed til bjergkæden, der blæser varme vinde til vinmarkerne, så de holder sig sunde og fri af råd i efteråret. Det er takket være det varme tørre efterår, at man kan lave sød, senthøstet vin her.

Nyd den først og fremmest kølig til desserter med frugt. Den står dog også rigtig flot til sydfranske traditionelle specialiteter som foie gras og gedeost. Bør drikkes ung ved 8-10 grader.