2016 Pinot Noir Corralillo, Matetic, Chile, biodynamisk

2016 Pinot Noir Corralillo, Matetic, Chile, biodynamisk

Normalpris DKK 200,00 Tilbud

Matetic blev grundlagt i 1999 af Jorge Matetic. Alt er fra starten tilrettelagt efter brug af økologiske og biodynamiske metoder, og vingården er certificeret biodynamisk. Biodynami er tænkt ind i hele produktionen: Der er plantekorridorer blandt vinstokkene, som fremmer insekt- og fugleliv, der kan bekæmpe skadedyr. Ukrudt holdes nede af fjerkræ, får, køer og lamaer. Gødning kommer fra egne dyr forbedret med den biodynamiske teknik: gødning med kvartssand og urter lagret i nedgravede kohorn. Drueaffald fra produktionen komposteres, og vand, brugt til rengøring af fade ol. i kælderen, renses i bassiner med grus og planter til genbrug.

Corralillo er navnet på domænets ældste vingård, hvor Pinot er plantet på to parceller nær det kølige Stillehav. Vinstokkene er plantet på skråninger med forskellig soleksponering for at kombinere fyldighed med spændstighed og syre i vinen. Druerne håndhøstes og får kold maceration en uge, delvist med hele klaser, før gæring kun med naturlig gær. Malolaktisk gæring sker i de små egefade, hvor vinen lagrer 11 mdr. før tapning uden klaring. Dejlig aroma; fyldig og længesmagende vin med fin druekarakter af bl.a. jordbær, hindbær og stikkelsbær i næsen. Vinen er et vellavet krydsfelt mellem europæisk og oversøisk stil: Mere tyngde i frugten end europæiske i klassen, men ikke sødlig og med en flot mineralitet. Bredt anvendelig til fx pastaretter, fed fik, fjerkræ og lyst kød.