2017 Gold Selection Primitivo di Manduria DOC, Quattro Conti, Puglien, Italien

2017 Gold Selection Primitivo di Manduria DOC, Quattro Conti, Puglien, Italien

Normalpris DKK 125,00 Tilbud

100% Primitivo. Primitivo er en udbredt drue i Puglien i Italien (= Italiens hæl) foruden i Californien, hvor den kendes som Zinfandel.

Det er en produktiv drue, der modner tidligt ("primo"), og som tåler stærk varme. Vinene er mørke og fyldige med meget frugt, typisk af mørke røde bær, blommer, svesker og krydderier.

Primitivo di Manduria er en DOC appellation og Pugliens bedst kendte område. 4 Conti - de fire grever af Zecca - er et af de store navne i Puglien. De har boet her siden 1580 og samlede i 1935 kræfterne om at lave egen vin fra familiens marker. I dag har man samlet 320 ha. fordelt på fire vingårde og topmoderne vinifikationsanlæg. Hovedvægten er på fremme af de egnstypiske druer: Primitivo, Negro Amaro og Malvasia. Klimaet er lunt og tørt med svalende vinde fra havet.

Den bør serveres kølig (16 grader) og passer perfekt til BBQ-marinerede kødretter og klassisk italiensk pizza.