2018 Cap Cette Chardonnay, Cave de Pomérols, Frankrig

2018 Cap Cette Chardonnay, Cave de Pomérols, Frankrig

Normalpris DKK 100,00 Tilbud

Vinen kommer fra et område syd for Montpellier i Languedoc-Roussillon. Markerne nyder godt af det tempererede Middelhavsklima med nærheden til havet mod øst. Druerne vokser på skråninger, der får masser af sol. Mod vest er landskabet et åbent kratlandskab, der består af lave buske inklusive enebær og vilde urter såsom rosmarin, timian og salvie.

Med denne vin demonstrerer huset, at der i den grad kan laves god vin på Chardonnay også fra varmere områder. I duften finder du noter af eg, selv om vinen kun har lagret 6 måneder på store brugte fade. Herudover finder du tropiske frugter som passionsfrugt, papaya og ananas, foruden honning, jasmin og lavendel.

Cave de Pomérols blev grundlagt i 1932 og er i dag et veldrevet og velfungerende co-op, der har 320 dedikerede medlemmer. I det 21. århundrede er der sket en positiv udvikling i Languedoc-Roussillon som vinregion. Flere producenter har i den grad vendt produktionen til at være kvalitetsfokuseret og har skabt nogle navne, der har et positivt ry internationalt både blandt vinelskere og sommelier, og – ikke mindst – er området blevet kendt som en region, hvor du får meget for pengene.

Nyd Cap Cette Chardonnay kølig til fjerkræ, fisk, skaldyr og til hårde oste.