2018 Chablis les Pargues, Domaine Servin, Frankrig - Udsolgt

2018 Chablis les Pargues, Domaine Servin, Frankrig - Udsolgt

Normalpris DKK 200,00 Tilbud

Chablis med en frisk, ren, mineralsk og meget balanceret smag. Næsen domineres af den mineralitet, som Chablis er så kendt for. Citrusaromaerne bliver hængende i den lange mineralske eftersmag.

Domaine Servin ejer 10 ha af Les Pargues marken. Historisk blev den betragtet som Premier Cru, men efter 2. Verdenskrig blev marken efterladt. Den blev genplantet i begyndelsen af 1970’erne med gamle uklonede stokke.

I 1976 blev druer og jord herfra sammenlignet med andre Chablis Premier Cru marker, og det blev konkluderet, at materialet fra Pargues havde præcis samme kvaliteter som disse Premier Crus. Man søgte at få anerkendt Les Pargues som Premier Cru hos myndighederne men fik afslag. Les Pargues er perfekt eksponeret i Chablis.

Vinen lagrer som en Premier Cru i 18 måneder på drueresterne.
Domaine Servin anvender et balanceret mix af traditionelle og moderne teknikker. Høsten foregår i hånden på de bedste marker i hht. tradition, og hvert parcel vinificeres separat for at få dets udtryk frem. Moderne teknologi sikrer en unik Servin-stil samt en konsistent høj kvalitet i vinene. Francois Servin har ansvaret for Domaine Servin i dag.

Servér Chablis til østers og rejer eller til lette fiske- og fjerkræsretter. Den gør sig også godt uden mad, f.eks. som apéritif.