2018 Chianti Rùfina Riserva Tegolaia, Villa Travignoli, Toscana, Italien

2018 Chianti Rùfina Riserva Tegolaia, Villa Travignoli, Toscana, Italien

Normalpris DKK 170,00 Tilbud

Chianti Rùfina Riserva er lavet på 100% Sangiovese, der er en syreholdig drue specielt kendt fra Toscana i Italien. Vinen har ligget på fad i 30 måneder, og derfor dæmpes syren af fadet. Resultatet er en bundsolid vin, perfekt afrundet og balanceret med tætpakket og omfavnende aroma med dyb smag af mørke kirsebær, tranebær og en smule tobak. Druerne gærer i temperaturkontrollerede ståltanke, før vinen kommer på egefade, hvor den lagrer i 20 måneder. Du kan med fornøjelse drikke vinen allerede nu, men den vil udvikle sig positivt i mindst 5 år.

Vindistriktet Chianti ligger i Toscana i det centrale Italien og består af 8 underområder, hvoraf Chianti Rùfina er den mindste men samtidig har ry for at være blandt de bedste.
Markerne ligger lidt højere her (150-500 m.o.h.) end Chiantis andre underdistrikter, hvilket forlænger druernes modningstid på vinstokken og giver en højere syre, hvilket i sidste ende giver en vin, der kan holde længere.

Travignoli har siden 1700 tilhørt greverne Busi, der i 1927 var medstifter af Chiantis consorzio. I 2011 blev huset tildelt ”Italia 150” award fra det italienske handelskammer for at være blandt de 150 virksomheder i Italien med de dybeste rødder tilbage i tiden og for at ære deres succes og lange historie.

Vinen vil få mad og vin til at gå op i en højere enhed, når den serveres til en veltilberedt pastaret eller et godt stykke oksekød. Server ved 16-17 grader.