2018 K-Naia, Bodegas Naia, Rueda, Spanien

2018 K-Naia, Bodegas Naia, Rueda, Spanien

Normalpris DKK 120,00 Tilbud

Aromatisk, åben og sprælsk vin med lyse blomster, frisk fersken, grønt græs og kalk i duften. Middelfyldig smag, men let til bens.

Citrus, pink grape og mineralsk tone i smagen med en vedholdende men rund syrestil. Servér den kølig til risretter, ferskvandsfisk, tærter med svampe og grøntsager eller tapas.

Druerne er 85% Verdejo og 15% Sauvignon Blanc fra vinstokke med 10-15 år på bagen, der vokser i lerblandet kalk og sand i 700 - 800 m.s højde. Gæringen i ståltanke stoppes ved nedkøling for at bevare en meget lille sødmerest, 3,5 g./l, for at afbalancere syren. Ingen egetræ her. Nydes ung.

Bodegas Naia ligger nordøst for byen La Seca i nordspanske Rueda, 7-8 km. fra Duerofldens bred. Kombinationen af højde og kontinentalklima giver jævnlige årsvariationer på næsten 50 grader og en stor forskel på dag- og nattemperaturer. Det er vitalt for kombinationen af modenhed og syre i druer, der får fuld sol og trods højden - ret høje dagtemperaturer i eftersommeren.

Rueda er blevet et af Spaniens mest højprofierede hvidvinsområder med ca. 13000 ha. i den nordlige provins Valladolid. Cantabriabjergene, lige nord for, lukker for det meste af den maritime indflydelse fra Biscayabugten, så klimaet er mest kontinentalt, hvilket forstærkes af markernes høje beliggenhed. Jorden er meget næringsfattig og dræner vand glimrende.

Druen Verdejo er meget aromatisk, ofte med urtede og nøddeagtige associationer, der er god til at give udtryk for mineralitet i jordbunden. Den har et fint syreniveau og kan bruges til både lettere og mere potente, fadlagrede vine med et godt udviklingspotentiale.