2018 Ritme Celler, Ritme, Priorat, Spanien

2018 Ritme Celler, Ritme, Priorat, Spanien

Normalpris DKK 200,00 Tilbud

Et flot eksempel på en tilgængelig Priorat. Dyb frugt med nuancer af kirsebær, blodappelsin, viol, kandiseret lavendel, florale toner og mineralitet fra den specielle Llicorella jord. Flot og super anvendelig til kødtunge retter, som har brug for pondus fra vinen, men uden at vinen bliver for meget.

70% Carignan og 30% Grenache fra seks markområder i 300 - 750 m.s højde. Efter lang udblødning og gæring føres mosten ved tyngdekraft til franske egefade. Her sker den malolaktiske gæring, og vinen lagrer i samme fade med gæringsresterne i 10 mdr.
Priorat ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien i Catalonien. Området har fået sit navn efter det gamle Kloster af Guds Trappe (Priorato de Scala Dei), da vinmarkerne ligger højt i op til over 700 meters højde på stejle terrasser.

Området var før ret ukendt og fik først sin appellation Denominación de Origen (DO) i 1954. Vinfolk fra Rioja så potentialet i området omkring 1980, og nogle imponerende vine skabte fra 90’erne en så usædvanligt hurtig stigning i områdets status, at Priorat sammen med Rioja i dag er de eneste to områder med den nye super-appellation DOCa - Denominación de Origen Calificada (DOQ på Catalansk).

Vinstokkene vokser i en speciel jordbund af skiftende skifer og kvarts kaldet Llicorella, hvilket giver vinene et udtalt mineralsk udtryk, der tøjler den intense frugt og høje alkoholprocent.

Den ekstremt næringsfattige overjord tvinger vinstokkenes rødder ned i skifersprækkerne for at søge næring og væde.

Acústic Celler er Albert Jané’s værk. Han har marker flere steder i området - både i Montsant og Priorat. Det er vigtigere, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 - 90 år, end at markerne ligger side om side, mener han.