2019 Brutocao Chardonnay, Mendocino, Californien, USA

2019 Brutocao Chardonnay, Mendocino, Californien, USA

Normalpris DKK 200,00 Tilbud

Druerne kommer fra parceller i de gamle Bliss marker. Der håndhøstes meget tidligt om morgenen, før solen varmer op. Der presses straks med 70% hele klaser, og gæringen sker i franske egefade. Malolaktisk gæring sker i egefadene. Det giver en dybere, mindre primærfrugtig vin, bedre egnet til videre udvikling, end hvidvine uden malolaktisk gæring. Vinen lagrer sur-lie / med faststofferne i samme fade i 9 mdr. med omrøring hver 2. uge, før klaring og let filtrering.

En vin med ret bred frugt og elegant high-key syre. Citroncreme, vanille, kiwi og figentoner. Let eksotisk præg men uden sødme.

Brutocao begyndte med Irv Bliss, der var farmer i Sonoma først i 1930-erne og drømte om at få en vingård nordpå i Mendocino, som han mente mest velegnet til vindyrkning. I 1943 kom muligheden, da en 180 hkt. vingård, han tidligere havde set længselsfuldt på, kom til salg.

Efter 35 års hårdt arbejde overtog hans svigersøn Leonardo Brutocao i slutningen af 70-erne. Han udgav den første vin under eget navn i 1980. I 1991 blev et helt nyt vineri bygget, og hans tre sønner indgik i driften og specialiserede sig i hhv. markarbejde, vinifikation og afsætning. Hoss Milone, der er 4.-generations vinmager i Mendocino, stødte til i 2009. Der laves to serier vine: En med det originale navn Bliss og de allerbedste som Brutocao.

"Kan både nydes uden mad, men vil også stå fint til selv ret kraftige fiskeretter eller lyse kødretter, gerne fra grill."