2019 Cabernet Sauvignon, Terrapura, Valle de Colchagua, Chile

2019 Cabernet Sauvignon, Terrapura, Valle de Colchagua, Chile

Normalpris DKK 80,00 Tilbud

En vin på 100% Cabernet Sauvignon, som er druen bag de store vine fra Médoc i Bordeaux. I de store vine på druen får du en mørk, tanninrig vin med intens solbærduft, der med alderen forvandles til kompleks vin med stor længde.

I Terrapuras udgave fra Chile fornemmer du tanninen, men da druerne generelt får mere sol end i Bordeaux, og vinen ikke ser så meget eg i vinificeringen, er tanninen mindre markant i den færdige vin, og den fremstår blød med god saft og kan nydes ung.
Terrapura blev undfanget i 2004 af den biodynamiske, chilenske topproducent Matetic som initiativtager. Navnet er valgt i respekt for det oprindelige folk Mapuche, der altid har betragtet jorden som udgangspunkt for- og giver af - alt liv, og levet derefter. Bæredygtig drift er, som med vinene fra Matetic, også et fokuspunkt i vinfremstillingen med Terrapura viene.

Huset har valgt naturens majestætiske oprydder kondoren, i stiliseret form, som vartegn på etiket og kapsler. Huset får druer fra flere forskellige dale i den region, der samlet kaldes Central Valley.

Servér til mellem-krydrede kødretter som f.eks. hakkebøffer, frikadeller eller roastbeef.