2019 Cairanne, les Hautes Rives, Pierre Amadieu, Cru du Rhône, Frankrig

2019 Cairanne, les Hautes Rives, Pierre Amadieu, Cru du Rhône, Frankrig

Normalpris DKK 160,00 Tilbud

Tæt, rig og saftig uden at være tung. Sorte kirsebær, stikkelsbær og blomme med en pebertone og lang, blød smag. Druerne er 60% Grenache, 25% Mourvedre og 15% Syrah. Da Amadieu lægger vægt på saftighed og umiddelbar tilgængelighed, bruges der ikke fadlagring her.

Cairanne har meget længe været kendt for et højt kvalitetsniveau og er blandt de kommuner, der som de første i 1953 fik tilladelse til at sætte navnet efter Côtes-du-Rhône. Den var også blandt de første kommuner med overklassebetegnelsen ”Villages” i 1967. Som kronen på værket fik kommunen sin egen appellation / AOP fra årgang 2016 for vine, der produceres i kommunen. De godt 850 ha. marker ligger nordøst for Orange, vest for AOP Rasteau og overvejende syd og øst for den højtliggende landsby Cairanne. Rhônes biflod Aigues og adskillige småfloder og bække løber igennem området, der har meget varierede jordbundsforhold med tung ler, kalk, jernholdig sandsten og aflejringsjord fra vandløbene, så vinene kan variere en del i stil.

Pierre Amadieu er det store navn i Gigondas, som siden 1929 og i tre generationer har opbygget det største domæne i Gigondas med 137 ha. I dag ledes huset af 3. generation, Pierre, som også er præsident for alle vingårdene i området. Hans ambition er at skabe klassisk Gigondas, som har mineralitet såvel som kraft: ”I want elegant wines endowed with a good freshness and a pleasant fruity taste respecting familial tradition and appellations’ typicity.”

Med årene er huset også begyndt at lave vin fra andre Rhônedistrikter som Vacqueyras, Vinsobres, Châteauneuf-du-Pape og Cairanne. Med disse vine er Pierre Amadieu kommet i mål med ønsket om at kunne tilbyde et bredt sortiment af vine i klassisk stil fra en stor del af Rhône.

Et glimrende match til sommerens grillretter, en langtidsstegt lammebov eller couscous med Middelhavs grøntsager og krydderier.