2019 Les Darons, Jeff Carrel, Languedoc, Frankrig

2019 Les Darons, Jeff Carrel, Languedoc, Frankrig

Normalpris DKK 125,00 Tilbud

Vinen giver en letflydende og cremet mundfølelse med saftig, fyldig frugt af blomme og blåbær, krydret med en snert kanel og hvid peber. Tanninerne er der, men godt gemt i frugten.

Les Darons er et flagskib for Jeff Carrel og husets bestseller. Druerne er 75% Grenache, 20% Syrah og 5% Carignan fra flere forskellige marker i Languedoc, der vokser på forskellige jordbundstyper. De tilføjer hver deres karakter til vinen. Grenache giver fylde, saftighed og sødmefuld frugt; Carignan krydderimix og rankhed, og Syrah pebertoner og fast struktur. De afstilkede druer udblødes, og der bruges pigéage / nedtrykning af faststofferne i mosten under gæringen. Gæring og stabilisering sker i cementtanke på flere lokale anlæg, og vinen samles på vingården Arcades i Minervois.

Navnet ”Les Darons” / fædrene, går både på de gamle vinstokke og er en hyldest til forfædrene, der har skabt Languedoc’s vinstil, som Jeff Carrel nu videreudvikler.
Jeff er oprindeligt kemiker fra Paris uden vinfamilie. Han har i mange år lavet vin for andre rundt om i verden; og senere for sig selv med lejet jord eller købte druer og udlånt kælderudstyri Sydfrankrig.

I 2017 har han endelig kunnet indrette sit eget domicil i en gammel vinkælder i Corbières med 31 tanke og diverse egefade. Han ser druesorter, jordbunde, lokale klimaforhold og vinifikationsteknikker som et gigantisk puslespil, han kan udnytte til at lave vine i den stil, han kan lide.

Meget alsidig madvin. Både til klassiske danske juleretter foruden grillretter med rødt kød, vildt og svampe.