
2019 Pigaro Valpolicella Ripasso Classico, Speri, Italien - Udsolgt
Normalpris
DKK 160,00
Tilbud
En mineralsk og krydret vin med livlig syre og fin struktur.
Ordet Ripasso på en flaske Valpolicella dækker over en fremstillingsmetode: Om foråret, når gæringen af Amaronevinen er færdig, tager producenten kvaset fra Amaroneproduktionen og sætter den til de bedste kvaliteter af den almindelige, frugtige Valpolicella-vin - som ligger færdig på tanke i kælderen - så vinen undergår en andengæring og på den måde tilføres mere af det hele i form af alkohol, farve, smag, fylde og karakter.
Druerne til Amarone-vinen har ligget til tørre i 3-4 mdr. inden presning, indtil de har mistet 1/3 af deres vægt. De nærmest rosinagtige druer bidrager med sødme og alkohol til Amaronen. Det er denne metode – passere igen (italiensk: ”ripassare”) der har givet navnet til Ripasso – men husk: Ripasso ikke er en beskyttet titel.
Speri er et familiedomæne, der gennem syv generationer har oparbejdet et markareal på 60 ha. i den oprindelige Valpolicella Classica zone. Det er ikke langt fra Gardasøen, der med sin store vandmængde er med til at moderere klimavariationer, ligesom bjergene mod nord er det. Parcellerne er i fem områder med forskelligt lokalklima, mellem 150-350 m.s højde. Terrænet er meget bakket og så stejlt, at flere marker er plantet i terrasser. Huset blev certificeret økologisk i 2015.
Match din Ripasso til flæskesteg, fyldige kødretter, vildt og kraftigere pastaretter.