2019 R2 Riesling og Solaris, Lilleø, Danmark - udsolgt

2019 R2 Riesling og Solaris, Lilleø, Danmark - udsolgt

Normalpris DKK 250,00 Tilbud

En spændende vin på Riesling og Solaris. I glasset bliver du mødt af duften af Riesling. Smagen er let og mineralsk med Riesling profil og moden frugt.

Solaris er en moderne krydsning fremavlet i Tyskland og velegnet til dyrkning i køligt og fugtigt klima, da den modner tidligt og er særdeles modstandsdygtig over for svampesygdomme. Solaris er således den vigtigste hvidvinssort i Danmark. Vinene har moderat syre, er frugtige og duftende. Den er her blendet med Riesling som i kølige klimaer fremstår med et højt syreniveau og en stringent stil, og vinen har et let og frisk udtryk.

Lilleø vin er et ambitiøst projekt grundlagt af de passionerede mad- og vinentusiaster Claus Meyer, Anders Selmer og René Redzepi, men i dag er det ejet af Claus Meyer og familien Saunte. Med inspiration og vejledning fra den ikoniske tyske vinmager Martin Steinmann var målet og ambitionen fra starten at skabe den bedste hvidvin i Norden. De første vinmarker blev etableret på øen Lilleø i 2006.

Kombinationen af ekstrem varme på Lilleøs sydvendte skråninger og havets beskyttende effekt på planterne mod forårsnattefrost lå til grund for en modig beslutning om at supplere Solaris med druesorter som Riesling, Silvaner, Sauvignon Blanc og Pinot Gris, der ellers traditionelt kun anvendes noget sydligere i Europa.

Servér som apéritif men også til ikke for fede retter med østers og muslinger.