2019 Rasteau AOC, Cru du Rhône, Fond Croze, Frankrig, økologisk

2019 Rasteau AOC, Cru du Rhône, Fond Croze, Frankrig, økologisk

Normalpris DKK 200,00 Tilbud

Kraftig vin med intens duft af peber og krydderier lavet på 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Mourvedre. Druerne er økologiske, hvilket vil sige, at der ikke anvendes kunstgødning eller sprøjtes med pesticider mod ukrudt og insekter.

Druerne druer høstes sent på sæsonen og med lavt udbytte. De får en lang gæring – ofte længere end 1 måned – efterfulgt af ”pigeage”/nedtrykning af faststofferne i mosten for største udtræk af smagsstoffer. Vinen lagrer herefter 14 måneder i 500 l. franske egefade. Den er flot allerede nu, men kan gemmes med fordel. Ilt den gerne på karaffel ½ time inden servering.

Domaine Fond Croze blev grundlagt af Charles Long i 1918 i landsbyen Saint Roman de Malegarde nord/nordøst for Cairanne. I dag styrer de to brødre fra 3. generation vingården: Daniel i markerne. Bruno er ansvarlig for kælderen. Kvalitetsfanen holdes højt, og vinstokkene får lov at blive gamle. Der er ikke brugt sprøjtegift og kunstgødning i årtier, og vingården blev helt omlagt til økologi i 2009 med certifikat i 2012. Siden 2017 har 4. generation med Daniels søn, Guillaume, været en del af den daglige drift.

Rasteau ligger nordøst for Châteauneuf-du-Pape og stik øst for Cairanne på bakker ved bredden af Ouveze bifloden til Rhône. Jordbunden og terrænet er meget varieret og giver mulighed for mindre klimaforskelle til de enkelte druer. Vinenes høje kvalitet gav anledning til selvstændig appellation i 2010 på lige fod med f.eks. Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras mv.

En af appellationens fordele er de varierede jordbundsforhold, som giver vine med vidunderlig rigdom i smagen - et sted mellem elegance og styrke. Store områder er dækket af de kendte rullesten, der blev ført ned fra Alperne efter istiden. Om natten afgiver de den varme til vinstokkene, som de har fået i løbet af dagen. Vinstokkenes rødder stikker dybt for at kompensere for den relative dårlige jord i toppen, og dette giver næring og ekstra koncentration til druerne.

Servér til en grillet entrecote eller ribeye med god stegeskorpe eller til sammenkogte retter.