2019 Vermador Monastréll-Petit Verdot, Pinoso, Spanien, økologisk

2019 Vermador Monastréll-Petit Verdot, Pinoso, Spanien, økologisk

Normalpris DKK 80,00 Tilbud

Alicante er et klassificeret spansk vinområde i baglandet til den smukke havneby af samme navn syd for Valencia på den centrale del af Spaniens østkyst. Klimaet er kontinentalt influeret af nærheden til Middelhavet, hvilket betyder meget lidt årlig nedbør og masser af sol.

Druerne vokser i ca. 600 meters højde i kalkholdig jord men uden meget andet næring. Sammenholdt med det tørre klima bliver vinstokkene ”stressede”, hvilket fører til strukturerede vine med en intens farve og et enormt aromatisk potentiale. Vinstokke producerer faktisk den bedste frugt, når de er stressede. Når de har alt vand og næring, de har brug for, koncentrerer de deres energi på fotosyntese og på at gro nye blade i stedet for på druerne. Druer, som kommer fra sådan nogle glade vinstokke, er ofte vandede og kedelige, mens vinstokke, der er stressede over dårlig jord og tørre forhold, koncentrerer sig om gode druer med masser af smag.

Monastrell (også kendt som Mourvedre) giver personlighed til vinene. Druen menes at stamme fra det sydøstlige Spanien, og den besidder en stor evne til at adaptere sig til det ekstreme Middelhavsklima.

Vermador er en ung og saftig vin på Monastrell og Petit-Verdot vinificeret i stål for at bevare friskheden. Den er velbalanceret med en fin struktur og en dejlig mængde mørke frugter bakket op af lidt krydderier i både duft og smag.

Bodega Pinoso startede i 1932 som et kooperativ i byen af samme navn, og hele byen er involveret i kooperativet. Bodegaen fik hurtigt et godt ry og fik hurtigt oparbejdet et stort antal tilknyttede vinbønder fra hele Alicante. På et tidspunkt var de oppe på hele 650 medlemmer. I 1990’erne besluttede Pinoso sig for at gentænke deres strategi, og man fandt, at vejen frem var kvalitet og økologi. I dag har Pinoso 250 meget dedikerede tilknyttede medlemmer, og 50% af deres markareal er økologisk.

Velegnet til hverdagsfrikadeller, pizza og ikke-for-fyldige pasta- og risretter.