2020 Beaujolais Villages "naturel", Victor Sornin, Frankrig, økologisk

2020 Beaujolais Villages "naturel", Victor Sornin, Frankrig, økologisk

Normalpris DKK 150,00 Tilbud

Rødvine fra Beaujolais, lavet på druen Gamay, er kendt for at være frugtrige og lette i stilen. Det opfattes typisk som en forårs og - især - sommer-rødvin par excellence. Nyd Beaujolais afkølet på lune dage - gerne i store glas.

Victor Sornin Beaujolais Villages er et rigtigt velsmagende glas med en god mængde frugt. Der står "naturel" på vinen, hvilket hentyder til, at der ikke benyttes sulfitter under selve vinificeringen. Dog tilsættes der så lidt som muligt ved selve aftapningen (11 mg per L hvilket er i den absolutte lave ende) for at være inden for sikre rammer.

Vinen kommer fra økologisk dyrkede druer fra den nordlige del af Beaujolais fra La Ronze-parcellet. Vinstokkene er 45 år gamle og vokser i sandet jord blandet med granit. Ingen sulfitter under vinificeringen, punch down og gæring med naturlig gær. Lagring i 6 måneder i cementtanke.

Victor Sornin er søn af Frédéric Sornin, der er 9. generation i en vinfamilie fra Regnié i Beaujolais. Familien ejer 25 ha vinstokke fordelt på Beaujolais-Villages, Lantignie, Cru Regnié og Cru Morgon les Charmes. I 2006 blev huset certificeret økologisk med Ecocert. Alle druer høstes i hånden, og huset kunstvander ikke.

Siden 2016 har Frédéric givet al sin know-how og ekspertise i vinmagerens kunst videre sin søn, den meget unge Victor.

"Servér kølig ved 13-15 grader grader, f.eks. som apéritif eller til retter med lyst kød. Drikkes ung inden for 5 år."