2020 Grüner Veltliner, Domäne Krems, Østrig - udsolgt

2020 Grüner Veltliner, Domäne Krems, Østrig - udsolgt

Normalpris DKK 110,00 Tilbud

Domäne Krems’ Grüner Veltliner viser, hvad huset kan præstere. Tør på en åben og saftig måde. Citrus og milde ribs i duften. Et strejf af ananas, blomst, sprøde urter og hvid peber med rund fornemmelse i munden. Behersket syre. Den er ret fyldig for sin klasse og tiltaler mange og er derfor rigtig anvendelig til blandede selskaber. Mosten gærer i rustfrit stål og lagrer videre i stål nogle måneder for at bevare friskheden.

Weingut Stadt Krems ligger i Niederösterreich lige ned til Donau-floden. Husets historie er unik ved at byen ejer vingården og altid har gjort det. I 1915 rykkede både vinifikationsfaciliteter og lagringskælder, der havde ligget under rådhuset på byens torv, ind i byens voldanlæg, hvor Weingut Stadt Krems har holdt til lige siden.

I dag ledes huset af et ungt team med ”Årets vinmager 2020 i Falstaff”, Fritz Miesbauer i spidsen og den unge Peter Rethaller som daglig vinmager.

Østrig er et måske lidt ukendt vinland for mange til trods for, at der eksisterede vinstokke her allerede for 60 millioner år siden. I begyndelsen af det 20. århundrede var Østrig verdens 3. største vinproducerende land, men en vinskandale i 1980erne satte en brat stopper for denne status, da hele verden vendte landet ryggen.

Takket være et lille antal hårdt arbejdende producenter gennem de sidste 30 år, samt meget strenge produktionsregler og høje standarder, er Østrig i dag kendt for at producere noget af det konsistent bedste vin på tværs af hele landet - fra hverdagsvine til gemmeværdige vine.

Niederösterreich i den nordøstlige del er landets største vinregion, og det er her, at nogle af Østrigs bedste vinmarker ligger langs Donau-floden. Regionen er især kendt for sine tørre hvidvine af høj kvalitet fremstillet af små til mellemstore vingårde på hovedsageligt Riesling og Grüner Veltliner, som er Østrigs signaturdrue.

Serveres både til aperitif og til skaldyr, salater og grøntsager.