2020 Spätburgunder, Weingut Rings, Pfalz, Tyskland, økologisk

2020 Spätburgunder, Weingut Rings, Pfalz, Tyskland, økologisk

Normalpris DKK 265,00 Tilbud

Yderst elegant, frisk og frugtig Pinot Noir på druer fra egne marker. Smagen domineres af røde bær og er behagelig rund med fin struktur efter lagring på eg. Druerne (Spätburgunder på tysk), høstes i hånden og sorteres herefter før afstilkning. Der indgår nogle hele klaser for at give mere dybde til vinen. Vinen lagrer i 15 måneder i en kombination af brugte og nye tønder og filtreres ikke.

Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Steffens bror kom til i 2006.

Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi brødrene er overbeviste om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. Vinens kvalitet er utrolig vigtig for Rings.

Rings ligger i Pfalz ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov, og Rings’ bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord. Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland.

Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP kendetegnet med en ørn på toppen af flasken. Det er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde, som sammen er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri.

Server ved 18 grader til retter med lyst kød og grøntsager, hvor vinen ikke må være overdøvende.