2021 À Vue De Nez Cabernet Franc, Jeff Carrel, Frankrig, Økologisk, Uden Sulfitter

2021 À Vue De Nez Cabernet Franc, Jeff Carrel, Frankrig, Økologisk, Uden Sulfitter

Normalpris DKK 150,00 Tilbud

Præcision og ekspertise karakteriserer denne vin på 100% Cabernet Franc vinificeret og lagret i stål. Næsen er meget gavmild med modne blåbær. Smagen er meget fyldig, afrundet, blød og udtryksfuld - en mundfuld med moden frugt og friskhed - afbalanceret af modne tanniner, bærsmag og mineralske toner.

Druerne kommer fra Languedoc i Sydfrankrig fra vinstokke ældre end 15 år. Til høsten bruger Jeff Carrel en blanding af manuel og maskinel kraft. Biodiversitet i markerne er vigtig, hvilket fuglen på etiketten er med til at illustrere. Den økologiske tanke er at lade fuglene tage sig af insekter og skadedyr i stedet for at sprøjte markerne og derved fjerne livsgrundlaget for fuglene. Jeff benytter samtidig den vildgær der er naturligt forekommende i markerne til at gære vinene med. Det giver et distinkt og særegent præg af det lokale terroir, som han ikke ville få ved at bruge en kulturgær fra ”fabrikken”.
Jeff Carrel er oprindeligt kemiker fra Paris uden vinfamilie. Han har i mange år lavet vin for andre rundt om i verden; og senere for sig selv med lejet jord eller købte druer og udlånt kælderudstyr i Sydfrankrig; drevet af sin vedholdende ambition og interesse.

I 2017 har han endelig kunnet indrette sit eget domicil i en gammel vinkælder i Corbières med 31 tanke og diverse egefade. Han ser druesorter, jordbunde, lokale klimaforhold og vinifikationsteknikker som et gigantisk puslespil, han kan udnytte til at lave vine i den stil, han kan lide.

Servér ved 14-16 grader til rødt kød, sammenkogte retter og tapas.